Foerste uge i Sucre

Idag er det praecis en uge siden vi ankom til Sucre, vores "hjem" de naeste tre maaneder. Vi ankom med natbussen fra La Paz, en meget bumlende og slingrende tur med en knust forrude. Meget betryggende! Vi blev hentet paa busstationen i Sucre af en canadisk pige, som er ven af Mettes "familie" og i oejeblikket er paa rundrejse i Bolivia. Efter at have drukket te og spist lidt morgenmad med Mettes meget soede "mor", Mama Vicky (og de andre unge fra alle verdens hjoerner, som hurtigt viste sig at bo hos hende) koerte vi hjem til Marias familie. En frygtelig soed og meget boliviansk familie bestaaende af mor og far med tre boern i alderen 8-15 aar.

De foerste weekend i Sucre gik med at laere byen lidt at kende. Var paa markeder, koebte bolivianske simkort til vores telefoner, var ude at spise og tullede lidt omkring paa maa og faa. Det var en afslappende, men meget lang weekend, naar man er et fremmed sted uden noget rigtig at tage sig til.



Mandag var vores foerste dag paa boernehjemmet, Poconas, hvor vi skal arbejde den tid, vi er her. Det var en meget anderledes oplevelse end vi havde forestillet os. Vi var begge ret chokerede over den bolivianske maade at tage sig af boern paa ved bare at lade dem ligge og graede, i hvad der foeles som meget lang tid, eller proppe den stadig temmelig varme mad ind i munden paa en flok boern, som maaske gerne ville have, at der blev taget sig lidt mere kaerligt af dem. Vi var begge, da vi forlod Danmark, meget overbeviste om, at vi var forberedte paa, hvad vi skulle ned til, men det er noget helt andet at se det med sine egne oejne. Det er dog kun blevet bedre for hver dag, vi har vaeret dér, siden, da der nok desvaerre i hoej grad er tale om et tilvaenningsspoergsmaal. Desuden er der en fantastisk boernelaege paa stedet, som har en utrolig evne til udover sit arbejde at give sig til at lege, tage sig af og snakke med boernene - hvilket der ikke er andre end os, der goer. Saa ham er vi meget glade for at have dér og han for at have os.

Onsdag valgte Maria at flytte fra sin familie og over i det hus, hvor Mette bor. Dette havde intet med familien at goere, da de som skrevet var frytelig soede. Derimod syntes hun, det kraevede mere end hun kunne klare at skulle blive en del af en ny familie samtidig med at skulle klare og vaenne sig til et nyt land, nye mennesker, nyt klima, nyt arbejde og skole. Onsdag eftermiddag startede vi nemlig vores spansk undervisning. 2 timers eneundervisning hver eftermiddag den foerste maaned, vi her - og vi glaeder os begge frygtelig meget til, at det bliver noget lettere og mere naturligt for os at forstaa og snakke med de lokale.

Weekenden starter vi i aften med at afproeve det bolivianske natteliv, hvor alting praktisk talt "koster gratis". :) Imorgen eftermiddag skal vi med vores boernelaege paa arbejde paa det naerliggende hospital, hvilket bliver endnu en ny og uden tvivl meget anderledes oplevelse. Soendag har vi planlagt en tur til den naerliggende markedsby Tarabuco, som eftersigende skulle vaere meget hyggelig. Ellers har vi det rigtig godt. Vi nyder Bolivia, bolivianerne og hinandens selskab. Saa det kan ikke vaere bedre. :)