Det er ALT for lang tid siden, vi har skrevet sidst- og der er sket saa meget i mellemtiden. Vi sidder ligenu i Arequipa, Peru, og har den sidste halvanden uge faaet oplevet lidt af hvert.
For at starte med begyndelsen. Fredag den 26. september fik vi sagt farvel til alle de dejlige boern, som vi har brugt de tre maaneder i Sucre sammen med. Det var lidt haardt. Isaer med pigerne, fordi de alle haabede paa, at vi snart kom tilbage. Noget, som vi jo slet ikke kan love! Men det er dejligt for os at vide, at de har det godt, hvor de er. Det hjaelper lidt paa det! Vi havde, inden vi tog afsted, lavet to billedeplancher med minder fra vores tid sammen med baade de store og smaa. De store piger blev saa glade for deres. De elsker at se sig selv paa billeder.
Fredag aften holdte vi farvel middag med Mama Vicky og familien. Det var saa hyggeligt! Hun havde lavet kylling og papas fritas til os og Vicky, hendes datter, havde lavet den dejligste chokoladekage. Det var rigtig hyggeligt lige at vaere samlet med dem allesammen en sidste gang. Da vi var faerdige med at spise kl. 23 fik vi pakket vores ting og kl. 8 naeste morgen gik turen mod Potosí og videre derfra til Uyuni.
Da vi ankom til Uyuni loerdag aften kl. 19 blev vi udenfor bussen overfaldet af tursaelgere, som alle ville sende os afsted paa den beroemte Salar de Uyuni-Saltoerken-tur naeste dag. Vi fandt et tilbud, som loed rigtig godt, gik med tilbage paa kontoret og fik os skrevet op. Vi var i forvejen blevet advaret om de mange faelder, der ofte er ved disse turer, men havde en god fornemmelse i maven og haabede, at det ville gaa godt. Det gjorde det ogsaa - til dels. Vi havde en rigtig god gruppe bestaaende af 4 franskmaend og os + en anden bil ligeledes med 6 ganske hyggelige mennesker.
Bilerne til gengaeld og vores agency er naesten ikke vaerd at skrive om! Den anden bil, som vi fulgtes med, broed ned allerede inden, vi havde forladt Uyuni og derefter noget lignende 20 gange paa de tre dage. Det var rigtig traels, fordi vi blev saa forsinkede, at der var ting, vi ikke naaede at se. Det var, som skrevet, dog alligevel en rigtig god tur!
Den foerste dag fik vi set en togkirkegaard fuld af mange af Bolivias tog, som nu bare staar og ruster vaek, inden vi begav os ud i Saltoerkenen. Saa smukt! Salt overalt.
Vores foerste nat sov vi saagar paa et hotel lavet af salt - stole, senge, vaegge, borde, alt.
De foelgende dage fik vi set lidt af hvert. Smukke soer, flamingoer, traer af sten, gejsere og varme kilder. Altsammen ret fantastisk!
Vi blev tirsdag den 30. september (sidste dag paa vores 90 dages visum) sat af ved den chilenske graense og havde betalt for at blive hentet her af en bus, som skulle bringe os de 40km tilden naermeste chilenske by, San Pedro de Atacama. Bussen dukkede bare aldrig op! Endnu et svigt fra vores agency. Vi hoppede istedet for paa franskmaendenes bus og koerte med dem.
I San Pedro fandt vi hurtigt en bus videre til Calama og om aftenen kom vi derfra videre ud til Iquique ved kysten. Det var saa dejligt at se hav. Ingen af os har proevet at leve tre maaneder uden at se vand, saa det var lidt befriende efter tre maaneder blandt bjerge. Vi noed en god dags tid ved vandet inden vores tur gik videre mod Peru: foerst til Arica, Chile, og derfra til Tacna, Peru, hvor vi fandt en natbus til Arequipa.
Arequipa er en dejlig by. Minder lidt om Sucre bare stoerre og mere moderne. Vi ankom hertil fredag morgen - tidligt, og fandt vej til vores hostel. Efter godt med soevn fik vi spist frokost og set lidt af byen blandt andet det meget smukke og kaempe store Santa Catalina kloster. Loerdag fik vi stillet en hidtil ukendt shoppetoerst i det eneste shoppingcenter, vi har set hernede. Det var lidt dejligt! :)
Natten til soendag kl. 4 blev vi hentet paa vores hostel og koert ud til Colca kloeften, sammen med vores gruppe. Colca kloeften ligger 3 timer vaek fra Arequipa, er over dobbelt saa dyb som Grand Canyon og utrolig smuk. Vi startede soendag morgen ved et udsigtspunkt udover kloeften og fik her set kondorer. Kamepe fugle! Med et vingefang paa over tre meter.
Og derefter gik vores trek igang. 4 timer ned i kloeften til den groenneste og frodigste natur, vi har set laenge. Vi sov den foerste nat et hyggeligt, men lidt snusket sted. Lidt for beskidt sengetoej og lidt formange smaa dyr! Men vores tandboerstningsudsigt om morgenen var det hele vaerd.
Andendagen gik vi lidt over en time foer, vi gjorde stop i en af de smaa landsbyer. Her fik vi forklaret, hvordan landbruget fungerer saa langt vaek fra alle moderne midler og vi lavede ofring til Moderjord, som boenderne stadig ser, som en vigtig del af deres arbejde.
Vi endte dagen kl. 14 ved vores hostel - med bambushytter og swimming pool. Lige hvad vi havde brug for, som opladning til naeste dags vandring hele vejen opad kloeften igen. En haard tur, som foeltes saa dejlig, da den var overstaaet.
Vores naeste planer er at tage en bus imorgen tidlig ud til kysten og vaere dér nogle dage foer, vi begynder at rejse nordpaa, foerst til Nazca og derefter Cuzco. Vi glaeder os.